Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Første Del.pdf/93

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

71

raadet vedtagen og af Kongen stadfæstet Lov vilde blive sat i Kraft i Kongeriget og Hertugdømmet Slesvig, saatremt dette ikke i selve Loven var betinget af, at en tilsvarende Lov samtidig gaves for Holsten, og at ethvert af Rigsraadet bevilget Tilskud til Normalbudgettet vilde kunne anvendes, selv om et tilsvarende Beløb for Holsten ikke opnaaedes, medmindre det Modsatte udtrykkelig var bestemt ved selve Bevillingen, s. Kongens Throntale 20. April 1863 i Rigsraadstidende: overordentlig Samling 1863. 6—8. Den i Throntalen udtalte Grundsætning billigedes af Rigsraadet ved en Adresse til Kongen, s. Rigsraadstidende : overordentlig Samling 1863. 567—68, Anhang B 1—6, og den gjennemførtes i de forskjellige enkelte Love, s. Lov 26. Mai 1863 om Indfødsret, Lov s. D. om et nyt Telegraphtoug, Lov 4. Juli 1863 om Normalbudgettet, Lov s. D. om Told- og Skibsafgifterne, navnlig § 63.

De betydelige Indrømmelser, som ved Kundgj. 30. Marts 1863 vare gjorte Holsten og Forbundet, tilfredsstillede ingenlunde Forbundet, da den i Kundgjørelsen udtalte Grundsætning tillige førte til at udelukke dets Indflydelse paa Slesvig. Under Paaberaabelse af, at Regeringen ikke havde efterkommet Forbundets Beslutninger, og at den havde krænket de i 1851—52 givne Tilsagn, erklærede Forbundsdagen under 9. Juli 1863, at det maatte gjenoptage Exekutionen med Hensyn til Holsten og Lauenborg, og med Hensyn til Slesvig anvende folkeretlige Midler for at fremtvinge Opfyldelsen af sine Fordringer, og opfordrede derfor Regeringen til at ophæve Kundgj. 30. Marts 1863 og inden sex Uger underrette Forbundet om Foretagelsen af de fornødne Skridt til Indførelsen af en Fællesforfatning, der paa ligeartet Maade forenede Holsten og Lauenborg med Danmark og Slesvig. Da Danmark ikke kunde efterkomme denne Fordring, besluttede Forbundet under 1. Okt. 1863 at gjøre sine Fordringer gjældende ved Exekution i Holsten og Lauenborg.

I Danmark var imidlertid en Forandring af Forfl. 2. Okt. 1855 bleven paatrængende nødvendig. Den nærmeste, ydre Anledning hertil laa deri, at den tydsksindede Majoritet i