178
Vei ved at fjerne de Hindringer, som stille sig i Veien for dens lette Udøvelse, navnlig ved Foranstaltninger til Forbedring af Kommunikationsmidlerne, saasom Veie, Jernbaner, Havne, osv., ligesom det er naturligt, at den organiserer særegne sagkyndige Autoriteter til Afgjørelsen af tekniske Spørgsmaal, som ikke passende kunne bedømmes af Statens almindelige Myndigheder. Fremdeles kan der være Anledning til at knytte Adgangen til forskjellige Næringsveie til visse Betingelser, og for at kontrollere disses Tilstedeværelse forbeholde sig at meddele Autorisation til Næringens Udøvelse. Endvidere kan Staten, hvor den private Virksomhed staaer paa et lavere Trin, søge at opmuntre den ved at give Pengetilskud, saasom til Fiskerierne, Industriudstillinger, osv., jfr. de aarlige Finantslove, organisere Undervisningsanstalter, jfr. Lov 8. Marts 1856 om Veterinair- og Landbohøiskolen, osv., og endelig kan der undertiden være Anledning for Staten til selv at overtage eller endog at monopolisere en Næringsdrift, hvilket dog kun bør skee, hvor aldeles særegne Forhold finde Sted, jfr. s. Ex. den grønlandske Handel.
Med Hensyn til Statens Indgriben stiller Forholdet sig i Øvrigt forskjelligt ved de forskjellige Hovedarter af Næringsdrift. Naturalproduktionen er og har allerede tidligere været en fri Næring, til hvis Udøvelse der ikke fordredes nogen Autorisation, og Statens Virksomhed vil derfor her væsentligt indskrænke sig til at fjerne Hindringerne for dens hensigtsmæssige Udøvelse. Derimod er det med Hensyn til Forædlings- og Omsætningsvirksomheden endnu Hovedreglen, at de ere bundne Næringer og at der til deres Udøvelse kræves en Autorisation fra Statens Side, men medens disse Næringsveie tidligere i det Væsentlige vare indskrænkede til Kjøbstæderne og derhos jevnlig knyttede til en af Administrationen meddelt Bevilling, ved hvis Meddelelse der toges væsentligt Hensyn til, hvor mange Næringsdrivende der antoges at kunne ernære sig paa Stedet, har Lov 29. Dec. 1857, i Overensstemmelse
