236
De under a—c nævnte Personer ere aldeles udelukkede fra Adgang til Riget.
d) Komedianter, Liniedandsere, Taskenspillere og Andre, der omløbe med Dyr, eller noget andet Rart og Usædvanligt, maae ikke indfinde sig her, medmindre de have Øvrighedens Bevilling til at forevise deres Kunster, s. Fdn. 21. Marts 1738, 27. Okt. 1773, Cirk. 27. Marts 1861 (D. T. 412).
e) Udlændinge som ere forviste fra andre Steder, maae ikke admitteres uden Justitsministeriets Tilladelse, der kun meddeles, naar der haves Betryggelse for, at de ikke paa nogen Maade ville falde Landet til Byrde, s. Kskr. 2. Aug. 1814, 10. Mai 1823, 16. Mai 1826, 3. Nov. 1827.
f) Fremmede Haandværkssvende maa der kun tilstedes Adgang, naar det er rimeligt, at de kunne og ville ernære sig her i Landet ved deres lovlige Arbeide. Det fordres derfor godtgjort, at Vedkommende er udlært Svend, hidtil lovligt har ernæret sig og er i Besiddelse af de fornødne Pengemidler. Naar disse Betingelser ere tilstede, meddeles der ham en Vandrebog, hvori der foreskrives ham en bestemt Reiseroute, og som senere skal forevises og paategnes, hvor han kommer hen, s. F dn. 10. Dec. 1828 §§ 1—13.
g) Ifølge Fdn. 10. Dec. 1828 § 14 skal det i Henseende til Enhver, der fra fremmed Sted agter at begive sig ind i Landet eller fra sit hidtil havte Opholdssted vil reise andetsteds hen for at søge Arbeide eller Fortjeneste, og som ikke er Haandværkssvend, iagttages, at naar en saadan Persons Stilling og Udvortes er af den Beskaffenhed, at derved vækkes Tvivl, om han ikke kunde falde Landet til Byrde ved sin Reise, bør denne ikke tilstedes, forinden Pasudstederen ved en anstillet Undersøgelse finder denne Tvivl svækket; Er dette Tilfældet, meddeles sædvanligt Reisepas, med hvis Paategning og Forevisning der saavidt muligt forholdes efter Reglerne om Vandrebøger.
De under Litra a—g anførte Regler kunne naturligvis ikke uden Videre ansees for bortfaldne ved Lov 12. Febr. 1862, og navnlig er det klart, at de ikke ere undergaaede
