Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/266

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

256

Undtagelse herfra maa dog gjøres, forsaavidt Forsamlingen paa Grund af sin særegne Karakter som offentlig Forlystelse udkræver foregaaende Tilladelse af Politiet, s. f. Ex. Næringslov 29. Dec. 1857 § 62 (Vedt. 18. Jan. 1869, 12. Kap.), eller paa Grund af den Tid, hvorpaa den agtes afholdt, strider mod Helligdagsanordningerne, s. Fdn. 26. Marts 1845, navnlig §§ 8, 13, Lov 29. Dec. 1862. Ved Opløb maa ifølge Grl. 1849 § 94 (Grl. 1866 § 89) den væbnede Magt, naar den ikke angribes, kun skride ind, efterat Mængden 3 Gange i Kongens og Lovens Navn forgjæves er opfordret til at adskilles, jfr. Lov 11. Febr. 1863 § 12 (Instr. 7. Juni 1869 § 62, jfr. § 122), hvor Politiets Ret til med Magt at adskille Mængden er knyttet til en lignende Betingelse. Ved offentlige Forsamlinger under aaben Himmel skal Politiet yde sin Bistand til at Opretholde Ordenen. Opstaaer der Uorden, som udarter til voldelig Adfærd, kan Politiet fordre Forsamlingen hævet; efterkommes denne Fordring ikke, kan Politiet selv erklære Forsamlingen for hævet og skrider da ind som ved Opløb, s. Lov 1863 s 12. Skjøndt disse Regler kun ere givne for Kjøbenhavn, kunne de uden Betænkelighed anvendes udenfor samme, da Politiet, som ifølge Grl. 1849 § 93 (Grl. 1866 § 88) har den større Ret forud at kunne forbyde Forsamlingen, naar det af den befrygter Fare for den offentlige Fred, utvivlsomt ogsaa maa være i Besiddelse af den mindre Ret at kunne opløse Forsamlingen, naar hin Frygt bekræfter sig.

Tvivlsommere er det, hvilken Ret der tilkommer Politiet ved offentlige Forsamlinger, som ikke afholdes under aaben Himmel. Herom foreskriver Lov 1863 § 12 (jfr. Instr. 7. Juni 1869 § 64), at Politiet efter Anmodning fra Forsamlingens Leder kan yde sin Bistand til Ordenens Overholdelse og paa hans Begiæring, eller naar der opstaaer Ufred eller Slagsmaal, anholde eller med Magt fjerne Fredsforstyrrerne. Denne Forskrift, der utvivlsomt ikke tillægger Politiet større Myndighed, end Grl. § 93 (Grl. 1866 § 88) hjemler, maa naturligvis følges for Kjøbenhavns Vedkom-