havnske Borgerfamilie ganske naturlig ængstelig for sin lille Annie — det var min Oldemoders Fornavn — og til hendes store Sorg tog de hende derfor tilbage til Hovedstaden.
Adskillelsen pustede endnu stærkere Ild i de Elskendes Lidenskab, og den 28. Marts 1808, Aftenen før de spanske Soldater ved Uforsigtighed stak Slottet i Brand, deserterede min Oldefader fra sin Afdeling, for at flygte til København.
Det var vanskelige Tider, men Spanierne var jo i hvert Fald officielt vore Venner og Beskyttere, og det lykkedes min Oldefader at naa til København forklædt som Fisker, efterat han undervejs havde oplevet mange Eventyr, som han selv har beskrevet i en Art Memoirer.
Det var i Begyndelsen af April. Annies Forældre vidste ikke noget om deres Datters Kærlighed til den unge Spanier, med hvem hun mødtes hemmeligt. Da hun var saa nogenlunde sikker paa, at hendes Forældre i hvert Fald ikke foreløbig vilde give deres Samtykke til Forbindelsen med en Mand, der maaske var en Eventyrer, saa samtykkede hun i at lade sig bortføre.
Natten mellem den 9. og 10. April lykkedes det da min Oldefader under mange Farer at slippe bort med sin Brud i et lille Fartøj, der velbeholdent bragte Parret til Rygen. Herfra fortsatte de Rejsen videre gennem Tyskland og slog sig under et paataget Navn ned i Warschau.
Det viste sig, at min Oldefader havde gode Forbindelser og tillige var en dygtig Mand. Af Breve, som hans Hustru sendte hjem til sine Forældre
