Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/117

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

99

Guldhornene.

Goter og Hunner for at løskøbe sig fra deres Hærgninger. Det er jo ogsaa muligt, at mange Penge paa denne Maade ere komne i Goternes og nordiske Folks Haand, men i øvrigt træffes ogsaa i det vestlige Europa store og rige Guldfund fra disse Tider. Det romerske Riges Skatte og ikke mindre Guldet fra Asien havde gydt sig ud over Nordeuropa.

65. Guldbrakteater. 11

Dette viser sig ogsaa ved de kostbare Guldsager, som ere fundne i Danmark, saaledes tunge Arm- og Halsringe. Andre Ringe og Spiraler samt Stænger af Guld have kun haft Betydning ved det indeholdte Metal; man betalte med dette Ringguld ved at give Ringen som Helhed eller ved at afknibe og tilveje Dele af den. Mærkeligst blandt alle disse Genstande vare dog de to kostbare Guldhorn, der fandtes med et Aarhundredes Mellemrum ved Gallehus i Nærheden af Møgeltønder (det længere, 33 Tommer langt, blev fundet 1639, det kortere, 21 Tommer langt, 1734; tilsammen vejede de 440 Lod; 1802 bleve de stjaalne fra Kunstkammeret og indsmeltede). Hornene vare ens forarbejdede; et indre, usammensat Horn omsluttedes af en ydre Række af sammenføjede Ringe. Paa disse Ringe fandtes der dels indgravet, dels paaloddet en stor Del Fremstillinger af Mennesker, Dyr og vidunderlige Skabninger (Fig. 64). Det er hidtil ikke lykkedes at tyde disse Billeder og Scener eller at bringe dem i Forbindelse med andre Fremstillinger fra Norden eller Udlandet. Det kortere Guldhorn havde paa den øverste Ring en Indskrift med Runer, hvis Sprog var Dansk (se foran S. 89), men den

13*