291
Kong Frode.
Saaledes fortæller Saxo, at der paa den Tid regerede en Kong Frode, som efter at være døbt i England tog sig varmt af Kristendommen i Danmark. Hermed stemmer godt den Tradition, som er bevaret i den ældste i Danmark skrevne Krønike, at Kong Frode skal have genopført Kirkerne i Slesvig og Ribe og bygget i Aarhus den tredje af de Kirker, som rejstes i Danmark.
Virkelig synes der paa disse Tider i enkelte Landsdele at have hersket Smaakonger — Wulfstan fortæller jo saadant om Bornholm (S. 282) —, og dette Forhold maa have givet Anledning til senere Tiders Fortælling om, at først under Kong Gorm samledes det danske Rige. Dette er vitterligt nok urigtigt. Vi have set, hvorledes alt fra den graa Fortid Danmark var eet stort Rige, selv om der stundom har været Samkonger eller Riget en enkelt Gang har været splittet. Derfor var ogsaa det danske Rige saa langt mere anset end til Eksempel Norge, hvor først Harald Haarfager efter Sejren i Hafrsfjord (872) havde faaet Bugt med Fylkeskongerne. Man har ved at skildre Gorm som Grundlægger af et dansk Rige været vildledet af Tanken om en Ligeartethed med Norge. Ikke desto mindre har Beretningen om, at Kong Gorm har samlet et Rige, som da var søndret, Sandsynligheden for sig.
En Saga fortæller, at Kong Gorm fór med en Hær ind i det Rige i Danmark, som blev kaldet Reiðgotaland, men nu hedder Jylland, mod den Konge, som raadede for det; han hed Gnupa. Efter mange Kampe fældede Gorm Kongen og tilegnede sig hans Rige. Ligesaa overvandt han og dræbte Kong Silfraskalli og underlagde sig i det hele alle Konger Syd paa indtil Slien. Vi vide nu andensteds fra, at der fandtes en Konge Gnupa paa disse Tider i Jylland. Det fortælles nemlig om Kong Henrik I af Tyskland, at han overvandt de Danske, som gjorde Togter til Frislands Kyst, og at han nødte deres Konge Chnuba til at tage mod Daab. Denne Konge er endvidere utvivlsomt den samme som den Kong Chnob, som Adam af Bremen omtaler (S. 290).
Dertil kommer nogle Runestenes Vidnesbyrd. Vi læse nemlig paa en Sten, der blev fundet ved Vedelspang Nord for Kurvirke: ᶏsfriþr karþi kumbl þaun ᶏft siktriku sun sin ą ui knubu, d. e. Asfrid gjorde dette Gravminde efter sin Søn Sigtryg paa Gnupas Ve. Indskriften paa en anden Runesten, fundet ved Gottorp Slot, nævner de samme Personer: ui ᶏsfriþr karþi kubl þausi tutir uþinkars ᶏft siktriuk kunuk sun sin auk knubu, d. e. Helligdom. Asfrid gjorde
37*
