Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/46

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

32 Perioder inden for Stenalderen

Fil:Danmarks Riges Historie vol.1 32
22. Slibestene.

vise os dernæst som Regel ikke andet Tamdyr end Hunden, medens for Gravkamrenes Periode Tilværelsen af Hornkvæg er bleven godtgjort ved mange Fund. Dyngedannernes Befolkning formenes derfor at have været et Folk af Jægere og Fiskere, der stod paa et langt mere primitivt Stadium; først i en senere Tid naaede man til faste Boliger og Kvægavl, og fra denne Tid skulle Gravkamrene skrive sig. Imod denne Opfattelse hævdes fra anden Side, at Forskellen mellem Køkkenmøddingerne og de andre Stenaldersfund alene beror paa, at de vise os to forskellige Sider af det samme Tidsrums Kulturliv. Vi træffe Dyngedannerne kun under deres Virken som Jægere og Fiskere; de andre Sider af deres Liv belyses ikke af Køkkenmøddingerne. Saaledes faa vi intet at vide om, hvorledes de behandlede deres døde, idet ethvert Spor af Begravelser, der kunde henføres til Dyngedannernes Tid, er os ubekendt. Nu synes det jo dog lidet troligt, at de skulde have skaffet sig af med Ligene paa Maader, der vilde staa aldeles i Strid med den fromme Omhu, som Kamrenes Bygmestre viste den dødes Hvilested. De i Dyngerne forekomne Redskaber ere endvidere af en anden Art, fordi den Virksomhed, her foregik, krævede eget Værktøj. Det Redskab, som man har betegnet som »trekantet Økse«, har saaledes haft en anden Anvendelse end hvad der ellers døbes med Navnet Økse; de Striber og fine Ridser efter Længden, som de ofte fremvise, pege, hvad foretagne Forsøg have godtgjort, hen paa, at i alt Fald mange af dem have været anvendte til Gravning; en Stribning af den nævnte Art er da heller aldrig fundet paa hine andre Økser. De »trekantede Økser« egne sig desuden ved deres skæve, brede Æg i ringe Grad til Økser, og de fremvise aldrig Øksernes Spor af Skæftning eller Haandtag. Der manglede endvidere ikke Dyngedannerne Kunstfærdighed i Flintens Behandling, saaledes som Afslagningen af de lange og skarpe Flintflækker udviser. Endelig har man blandt de af Dyngerne optagne, forholdsvis sjældne Potteskaar fundet saadanne, der vare ornamenterede paa lignende Maade