Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/479

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
Herrederne tilhøre den hedenske Tid. 455

dette mindre Samfund rørte sig stærkest. Om Halvdelen af de 200 Herreder i Danmark gælder det, at de have Navn efter den By, hvor i den kristne Tid en Sognekirke blev bygget.

Der er i Herredernes Væsen lidet, som peger hen paa en Deling foretaget ovenfra af Statshensyn, meget derimod, som viser os Herredets Karakter af en Bygd af nærboende, som naturligen føle sig knyttede sammen ved ensartede Bebyggelsesforhold, fælles Interesser i den økonomiske Husholdning, fælles Forsvar og fælles Ting, hvor private Tvistemaal og offentlige Sager bleve afgjorte. Dette

164. Bygning (paa Bayeuxtapetet; nogle Mænd nyde et Maaltid i Højeloft, inden de gaa til Søs).

udelukker imidlertid ikke, at de af en saadan naturlig Sammenslutning udgaaede Kredse have af Rigets Styrelse faaet deres Form og Omfang endelig fastslaaet, efter at for selve det offentlige Tarvs Skyld en vis Ensartethed i hele Landets Inddeling var bleven fornøden.

Herrederne have dog afgjort et hedensk Præg. Vi have tre Herreder, hvori Odins Navn indgaar: Othænshyllæ (Onsild) i Jylland, Othæns i Fyn og Othæns (Onsjø) i Skaane, men ikke eet, hvori Ordet Kirke forekommer. Dernæst er det karakteristisk for hele det østlige Danmark og Jylland Nord for Kongeaaen, at ikke et eneste Herreds Navn kaldtes efter en By, endende paa -thorp (-drup, -strup), altsaa efter en af de mindre, senere opstaaede Byer, og lige saa lidt fortæller noget Herred ved Endelsen -ryd om en