| Knud ved Julefesten i Roskilde 1130 | 535 |
give Rejsen, men Knud vilde ikke lade sig holde tilbage af kvindelig Bekymring og mente, at han med største Tryghed kunde drage til sine Slægtninge Han blev da ogsaa modtaget med stor Venlighed Magnus betroede ham, at det var hans Agt at drage til Jerusalem, hvorfor han bad Knud om at tage hans Hustru og Barn i sin Varetægt under hans Fraværelse; derom vilde han aftale det nærmere med ham I fire hellige Dage vare Hirdmændene og Gæsterne sammen; derpaa trak man sig tilbage til de enkelte Herberger
Hvor venlig og indsmigrende end Magnus opførte sig over for Knud, iagttog man dog ved flere Lejligheder en besynderlig Adfærd fra hans Side Saaledes blottede han engang sit Sværd, men stak det paa et Tegn af en af de sammensvorne igen i Skeden med de Ord, at han havde villet se, om det ikke var bleven rustent Det gunstige Øjeblik var aabenbart ikke kommet og syntes ikke at tilbyde sig, hvorfor Magnus greb til den Udvej at bede Knud om at møde sig en Gang alene, kun med to Ledsagere, for at de i Ro kunde overveje en Sag Knud lovede at komme og bad Magnus fastsætte Tid og Sted Det blev da bestemt, at de skulde træffe hinanden ved Haraldsted, hvor Knud agtede sig hen.
I Haraldsted var en Kongsgaard, som var givet i Len til Erik, der var gift med Knud den Helliges Datter Cæcilie Da Knud fortalte sin Kusine, at han havde lovet Magnus en Sammenkomst en af de første Dage, bad hun ham bønligt om ikke at gaa alene til et saadant Møde Vi veed ikke, med hvilke Forestillinger Cæcilie trængte ind paa ham for at mane ham til Forsigtighed, men saa meget er vist, at
197 Segl for St Knuds Gilde I Slesvig (fra Valdemar Sejrs Tid; Hertugen fører Lensbanneret)
