| Kvinderne i Värend. | 577 |
og det siges, at Värends Kvinder under Anførsel af Blända skulle have taget virksom Del i Kampen mod Danskerne; til Løn for deres Tapperhed tilstodes der Kvinderne i hint Landskab den særegne Ret, at Søstre ved Arvedeling med Brødre skulde tage lige Lod med disse, og denne Ret har gældt, indtil den i vore Dage er bleven hele Landets Lov.
Kort efter opstod der Uroligheder blandt den skaanske Almue, som vendte sig mod Kongens Høvedsmænd. Svend mente det nødvendigt selv at tale Befolkningen til Rette og kom til Stede paa Tinge, men modtoges med øredøvende Raab og Stenkast. En anset Mand ved Navn Toke Signesøn forstod dog at berolige Bønderne; tilsyneladende gav han dem Ret i deres Klager, skønt han i Virkeligheden talte Ombudsmændenes Sag, og Almuen skiltes da ad. Men Svend lod i sin Vrede flere Byer brænde op og næsten hele Landskabet udplyndre; Ophavsmændene bleve straffede paa Liv eller Gods. Selv Toke, som dog var kommen Kongen til Hjælp, maatte betale Bøder.
Saaledes havde Svend i mange Forhold vakt Uvilje imod sig. Man syntes heller ikke om hans afgjorte Forkærlighed for tysk Skik og tyske Moder, som om saadant alene var Vidnesbyrd om Dannelse og Høviskhed. I Stedet for de gammeldags simple Dragter skulde hans Hoffolk klæde sig efter tysk Mode, den gamle Tarvelighed ved Maaltiderne afløstes af allehaande Finesser, og Hoflivets ydre Former bleve nøje paasete. Medens tidligere Kongedømmets Ære og Storhed i saa høj Grad byggede paa, at Landets mest ansete Mænd og Medlemmerne af de store Slægter vare traadte i Kongens Tjeneste, skulde nu Kongemagten alene give al Glans. Svend fratog Sønnerne af dem, som havde haft Forleninger og Hædersposter, disse Stillinger uden Hensyn til Faderens Fortjenester og uden Tanke om, at Familien forarmedes, og lod derimod kunstfærdige Gøglere indtage de høje Stillinger ved Hove. Kongens ydre Fremtræden skulde vise hans Stilling over alle; derfor lod han sig ikke nøje med at tage Plads
215. Tre Menter, hvoraf de to ere Brakteater, prægede for Svend Erikssøn 1)
1) Paa denne Tid vare Mønterne i Almindelighed ensidede, af tyndt Sølvblik, ringe Vægt og, ligesom mange af de tyske Brakteater, særdeles fine i Udførelsen.
Danm. Riges Hist. I 73
