| 594 | Absalons første Fremtræden. |
han efter eget Valg den Mand ved sin Side, som sammen med ham og hans Sønner skulde blive Opbyggeren af det danske Vælde.
Det er i Afgørelsesaaret, at Absalon første Gang træder frem i Dagslyset og netop i den Stilling som Kong Valdemars højre Haand, Hjertens Ven og fuldtro Raadgiver, som han senere indtager; derimod har endnu ingen Efterretning vist os ham som Kriger, uagtet han sikkert allerede da var bekendt for uforfærdet Mod. Saafremt den Mand, som Absalon senere gav Hvervet at skrive Samtidens og hele den danske Fortids Historie, havde lagt Vind paa at fortælle om danske Helte ved at give os hele deres Levnedsløb fra Vuggen indtil deres Død — saaledes som Islændernes Sagaskrivere — da havde han vel ogsaa berettet om Absalons Ungdomsaar. Men Saxo har aldrig beflittet sig paa saadant, og saaledes træder da ogsaa i hans Skildring Absalon pludselig frem i Grathehedeaaret. Vi ere dog ikke udelukkede fra ved Hjælp af Ytringer andensteds hos Saxo og ved Efterretninger i andre Kilder at danne os en Forestilling om Absalons Ungdomsaar.
Blandt Danmarks store Slægter overgik næppe nogen i Anseelse den, som nedstammede fra Skjalm Hvide. I alt Fald under Svendssønnernes Regering havde den været mægtig ved Indflydelse, Rigdomme og Slægtskab med Kongehuset, og der havde været betroet dens Medlemmer ansvarsfulde Stillinger. Som Skjalm Hvide havde været Fosterfader for Knud Lavard, fik hans Søn Asser Rig det Hverv at opdrage Hertugens Søn Valdemar sammen med sine Børn. Asser havde med sin Hustru Inge tvende Sønner foruden en Datter; den ældste af Sønnerne var døbt Asbjørn (Esbern), den yngre gav Forældrene det bibelske Navn Absalon; det var ikke sjældent paa de Tider at søge Navne i det gamle Testament.
Paa Assers Sædegaard i Fjenneslev — midtvejs mellem Sorø og Ringsted — levede Valdemar saaledes sine Barneaar og vandt sin Fosterfaders Sønner til Venner for Livet. Fuldt jævnaldrende vare de ikke. Af Brødrene var Esbern ældst; Absalon var født 1128 og saaledes to Aar ældre end Valdemar. Med lige Interesse fulgte de unge dog alle de mærkelige Kongeskifter og sørgelige Kampe, hvorpaa Tiden var rig. Asser og hans Hustru vidste at opdrage Børnene i Ærefrygt for Kongedømmet, Kærlighed til Fædrelandet, Troskab og Gudsfrygt, og saaledes fødtes og næredes tidlig hos de unge Haabet og Ønsket om, at Landets Skæbne engang maalte blive lykkeligere.
Gennem hele sit Liv viste Absalon Trofasthed mod sine For-
