| Arkona overgiver sig. | 623 |
40 Sølvpenge for hvert Par Øksne og stille 40 Gisler for Fredens Overholdelse.
Da Krigerskarerne hørte, at der var sluttet Fred, lød der Raab om, hvor skammeligt det var, at man tog dem Byttet af Hænderne, da jo dog Borgens Erobring var vis, og de truede med at drage bort. Kongen førte da sine Raadgivere uden for Lejren for paa ny i Ro at forhandle med dem, og Absalon tilraadede ubetinget den fredelige Overenskomst, da det ikke vilde være let at bemægtige sig Borgen, som var bleven udbedret af de belejrede, hvor meget end det øverste Træværk var blevet tilintetgjort; desuden vilde et fredeligt Forlig med Arkona langt lettere lokke de andre Røboere og særlig Beboerne af Garz til Overgivelse. Ogsaa Eskil raadede til at følge den mildere Fremgangsmaade; saa lidt som Absalon frygtede han for at mishage Mængden. Saaledes bleve da alle enige om, at Overgivelsen skulde finde Sted.
I den paafølgende Nat hørte man en Vender raabe højt paa Godskalk, Absalons Tolk; han kaldte sig Granza fra Garz og ønskede at faa Absalon i Tale. Da denne havde rejst sig fra Lejet og var gaaet uden for Teltet, bad Granza om Tilladelse til at gaa til Garz, hvor han hørte hjemme, for at faa Borgens Folk overtalte til at overgive sig, han viste sin haardt saarede Arm, som maatte gøre ham ganske udygtig til Kamp. Absalon gik til Valdemars Telt og fik Kongen vækket, men denne overlod Absalon at afgøre Sagen. Saaledes fik da Granza Lov til at drage af Sted, men der blev kun givet ham et Døgns Henstand; ved Fristens Udløb skulde han med alle de rügenske Fyrster indfinde sig ved Stranden ved Garz, i modsat Fald vilde al fredelig Forhandling være til Ende.
Morgenen kom og dermed den Dag, da Borgen og Byen skulde udleveres; paa Sankt Vitus’ Dag skulde Svantevit fældes. Erobrerne rykkede nu ind i Arkona. Esbern og Sune havde af Kongen faaet Befaling om at tilintetgøre det afskyelige Gudebillede, og de bød Tømmermændene at omstyrte Støtten ved at overhugge dens Fod; men de skulde gaa forsigtig til Værks, saa at ikke nogen kom til Skade ved Kolossens Fald, hvilket kunde se ud som Gudens Hævn. Med Brag styrtede Billedet til Jorden, en Uvætte som et skummelt Dyr fór i det samme ud af Rummet og forsvandt. Det blev befalet Venderne at slæbe Støtten ud af Borgen; men af overtroisk Frygt lod de Fanger og fremmede besørge det. Saaledes førtes den tidligere saa mægtige Vendergud til den danske Lejr, hvor Krigerne den hele
