Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/68

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

54

Omsætning med Lande i Østeuropa.

land (Fundene i Mykenæ). Men om man end saaledes kan paavise en Forbindelse med Udlandet og et Udgangspunkt for den hjemlige Kunst, er det ikke mindre sikkert, at de Danske og Nordboerne have uddannet flere Former af Genstande paa selvstændig Maade (saaledes forekommer Paalstaven ikke i en saa smuk og ejendommelig Form uden for Norden og Nordtyskland). I det hele udgøre de indførte Sager (en saadan er ogsaa Kedelvognen fra Italien, Fig. 34) kun en forsvindende Del af Landets Bronzegenstande.

Man søger efter en Forklaring til den rige Kultur, som Bronzealderen udviser, og man spørger om, ved hvilket Produkt vi have kunnet skaffe os ikke blot Bronzen, som vi selv benyttede ved vor Fabrikation, men de mange Bronze- og Guldsager, der ere indførte. Man har da ret enstemmigt henvist til den Indtægtskilde, vi besade i Ravet ved vore Kyster. Bronzekulturen skulde saaledes formentlig være Refleksen af et stort Opsving, som Ravudførslen til Udlandet har taget. Bronzesagernes Teknik og Stil har peget hen mod Landene sydøst for os; det maatte nærmest være i Lande som Ungarn eller de østlige Middelhavslande, at vi maatte søge det danske Ravs Afsætningssted. Den græske Oldtids ældste Forfattere indtage imidlertid en mærkelig Tavshed med Hensyn til Ravet, som de nok kende, men skænke liden Opmærksomhed, og i den græske Kunsts og Industris berømte Tid, endda lige ned til Kristi Fødsel, synes Ravet kun i ringe Grad anvendt. Derimod have de nyeste Fund i Mykenæ og forskellige andre Fund i Hellas og paa de græske Øer vist, at virkelig i en tidligere Tid, i Slutningen af det andet Aartusinde f. Kr., Ravet er bleven anvendt i Grækenland til Perler og paa anden Maade. Imidlertid vil det let ses, at der intet kan bygges paa disse faa Fund. Hertil kommer endvidere, at enhver bekræftende Oplysning fra danske Fund om, at Ravet har haft Betydning som Udførselsartikel, savnes. Netop i Modsætning til Stenalderens Mennesker synes Bronzealdersfolket ikke at have Sans for Ravets Kunstværd. Det er kun undtagelsesvis paasat Bronzegenstandene, hvorimod det er bleven brugt i knust Stand til Emaille; det er bleven anvendt til Perler, som stundom forekomme i Kvindegrave, men skal man dømme i Almindelighed efter Fundene, har Ravet ikke spillet nogen Rolle i Danmark.

Man har ganske vist søgt at forklare Ravets Fraværelse af at det var en saa efterspurgt Udførselsartikel, at det forsvandt af Landet, men denne Tolkning er i høj Grad vovelig og har alle Paralleler imod sig; man har anført, at muligt de Spiralringe af tynd Guldtraad,