Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/71

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

57

Jernalderens Begyndelse.

Kyster. I det 12. og 11. Aarhundrede f. Kr. synes Jernet at have været almindelig anvendt i Grækenland, og ikke længe efter trængte det ind i Italien. Men det varede 4—5 Aarhundreder, førend det paa Vejen mod Nord naaede til Danmark. Vi kunne ikke angive bestemt, hvorfra Jernet første Gang kom til Danmark, men vi kunne paapege nogle af de Industrikulturer i Udlandet, til hvilke vor Jernalders første Tid klarlig viser hen.

44. Tveægget Sværd i Jernskede. 17.

Endnu bestemtere end for Bronzetiden kan man nemlig for Jernalderen angive visse Midtpunkter for Industrien og Smagen, eller rettere, man kan paavise Omraader, inden for hvilke en bestemt industriel Kultur var herskende, og man har givet dem Navn efter det anseligste Findested. En af disse er bleven kaldet Hallstattkulturen. De høje Bjerge, som omgive Hallslattersø i Salzkammergut, indeholde rige Saltgruber, som allerede et halvt Aartusinde f. Kr. gav Anledning til, at der her opstod en By. Man har fundet denne Bys Gravplads og undersøgt over tusinde Grave, der gave et mærkeligt Billede af en ejendommelig Kultur og Industri. De fundne Redskaber og Vaaben vare gennemgaaende af Jern, skønt der ogsaa hyppig forekom Bronzevaaben, saaledes at Oldsagerne aabenbart skreve sig fra Jernalderens første Tid. Byens Haandværkere besad en stor teknisk Dygtighed, en udviklet Sans for pragtfuldt og glimrende Udvortes. Ogsaa andensteds i Alpelandene er der truffet Genstande, svarende til de Hallstattske, og Sporene af denne Industri kunne forfølges i mange Egne af det sydlige Tyskland og østlige Frankrig.

Fil:Danmarks Riges Historie vol.1 57b.jpg
45. Enægget Sværd. 17.

En anden Gruppe har Navn efter et mærkeligt Fund fra Pælebygninger ved Neuchatelsøen; man har kaldet Stedet La Tène. Her fandtes i Tusindtal Oldsager af al Art, Hestetøj, Vogndele,

 Danm. Riges Hist.

I 8