Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/723

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
De Danskes Forberedelse til Korstoget 1189. 695

til det store Forehavende; han fastsatte Rigets Styrelse under hans Fraværelse, og han traf kloge Foranstaltninger for at ordne Toget paa bedste Maade og forberede Hærens March igennem de østlige Lande. Toget skulde begynde i Foraaret 1189 og den store Hær drage igennem Ungarn og Grækenland. I Danmark fortsatte man Udrustningerne, og Paven kunde derfor i December 1188, da han opfordrede Kejser Isak Angelus til at deltage, anføre, at Friserne og de Danske allerede havde gjort 50 Fartøjer rede.

En Del Korsfarere fra det vestlige Tyskland vilde ikke følge Hærskarerne over Land, men valgte fra Rhinen at sejle om Europas vestlige Kyster til Middelhavet; til dem sluttede de Danske sig.

Af de spredte Beretninger om disse Korsflaader, der efterhaanden sejlede ud fra Nordsølandene, ser man, at de udfarende ikke netop uden Ophold styrede løs mod det hellige Land, de

255. Sejladsen fra Ribe til det hellige Land 1).

1) I Haandskriftet Kodex A 41 i det kgl. Bibliotek i Stockholm, som bl. a. indeholder Kong Valdemars Jordebog, findes ovenstaaende Optegnelse (skreven i Slutningen af det 13. Aarh.):

De ripa in flandriam ad cinkfal uelificari potest 2 diebus et 2 noctibus. De cinkfal ad prol in angliam 2 diebus et 1 nocte. Illud est ultimum capud anglie versus austrum et est processus illuc de ripa angulosus inter austrum et occidentem. De prol in brittanniam 1 die ad sanctum mathiam. Inde ad far iuxta sanctum iacobum 3 diebus et 3 noctibus. Inde ad leskebone 2 diebus et 2 noctibus et totus est iste processus angularis inter austrum et occidentem. De lekebone ad nar[uese], — Fra Ribe kan man sejle til Sinkfal (ved Mundingen af Schelde i Flandern, se S. 208] i 2 Dage og 2 Nætter. Fra Sinkfal til Prawle Point [i Devonshire S. Ø. for Plymouth] i England i 2 Dage og 1 Nat. Det er Englands yderste Punkt mod Syd, og Farten fra Ribe derhen gaar kroget mellem Syd og Vest. Fra Prawle til Pointe Saint-Mathieu [paa Vestkysten af Bretagne] paa 1 Dag. Derfra til Far ved St. Jakob [ved St. Jago de Compostella] i 3 Dage og 3 Nætter. Derfra til Lissabon i 2 Dage og 2 Nætter, og hele denne Fart gaar kroget mellem Syd og Vest. Fra Lissabon til [Njörvasund, Nordboernes Navn for Gibraltarstrædet. Derpaa angives Vejlængden til Barcelona, Marseille, Messina, hvorfra man i 14 Dage sejler til Akkaron (St. Jean d’Acre) i Palæstina].