| Kong Knuds Karakter. | 733 |
havde jo ogsaa i sin Broder en Mand, der var beredt til at varetage denne Side af hans Regentpligter. I det hele unddrager den stilfærdige Konges Personlighed sig al Betragtning paa nærmere Hold. »Hvad skal jeg sige om Kongen? — siger Arnold af Lübeck — han, der i sine Ungdomsaar i hele sin Færd opførte sig som en alderstegen Mand, saa at det Ord i Visdommens Bog kunde synes skrevet om ham: »En hæderlig Alderdom bestaar ikke i en lang Levetid og er ikke maalt efter Aars Tal«. Thi han havde ikke for Skik at løbe efter Leg og Skuespil, saaledes som det er den Alders Hang; han brød sig ikke om Farter eller Omstrejfen, saa lidt som han var hengiven til Vellyst. Under Messen gav han sig ikke hen til hviskende Samtale eller Adspredelser, saaledes som nogle have for Skik, men holdt Øjnene fæstet ved Psalteret eller Bønnebogen, optaget af Andagt og Bøn«.
Saaledes var Kong Knud aabenbart en fredelig Natur, og naar hans Regering dog smykkedes af Sejre og store Landvindinger, synes disse mest at have været de endnu uhøstede Frugter af hans store Faders Bedrifter, og Knud maa i hvert Fald i væsentlig Grad dele Æren for dem med sin ypperlige Hjælper Absalon, thi — som Arnold “tilføjer — han fulgte Ærkebispens Raad og blev Vendernes Herre snarere ved Kløgt end ved Magt.
Om Knuds Ægteskab med den sachsiske Hertugdatter vides meget lidt. Gertrud var en halv Snes Aar ældre end sin Mand; det siges, at Knud levede »kysk med sin kyske Viv«, og Ægteskabet var barnløst. Gertrud døde allerede den 1. Juli 1197 og blev begravet i Væ Kirke i Skaane. Fem Aar efter blev Kong Knud kastet paa Sygelejet; efter at have skænket betydelige Gaver til alle Klostre og Sygehuse i Riget hensov han den 12. November 1202. Som Faderen og Farfaderen blev han begravet i Ringsted Kirke.
Halvandet Aar før Knuds Død var den Mand bleven bortkaldt, som havde været Kongens Fosterfader, Raadgiver og største Støtte.
Det var ikke i sin Bispestol, ej heller i sin Yndlingsborg ved
259. Mønt. præget i Lund. fra Kong Knuds Tid.
260. Mønt, præget i Roskilde, med Indskrift: Valdemarus, Absalon epis(copus).
