Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/802

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
774 Slaget ved Bornhøved 22. Juli 1227.

gjort til Fange; han maatte for sin tapre Kamp i Slaget dog bøde med Tabet af det ene Øje (Fig. 273).

For Tyskland var Sejren af afgørende Betydning. Ejder var nu fastslaaet som Danmarks Grænse, og den danske Konge skulde gennem et Par Aarhundreder ikke øve noget Herredømme over Hol-

273. Slaget ved Bomhøved. Miniatur i et Haandskrift af den sachsiske Verdenskrønike o. 1270 1). 1/1.

sten. Ogsaa over de Øst for Elblandskaberne liggende slaviske Lande maatte de Danskes Herredømme siges at være ophørt, Hamburg og Lübeck følte sig ligeledes frigjorte; af Borgerne i den sidste

1) Slaget ved Bomhøved er fremstillet paa to Billeder fra det 13. Aarh. Det ovenstaaende, paa Guldgrund malede Billede, findes i et i Hamburg skrevet Haandskrift, der nu opbevares i Bremen. 1 Randen ses det holstenske Banner med Nældebladet. Grev Adolfs Folk storme sejrende frem, Greven løfter Tøndehjælmen af Kong Valdemars Hoved og borer sit Sværd i hans Øje. — Det andet er det i Farvetryk gengivne Billede fra Berliner-Haandskriftet fra o. 1280. En Rytterskare til højre, der føres af en Kriger, hvis Skjold bærer den danske Konges Mærke med de tre Løver, maa vige for Fjendens voldsomme Angreb; i Forgrunden har Kong Valdemar vendt sin Hest til Flugt. Over de sejrende v%jer Lübecks rødhvide Mærke; Albert af Sachsen er kendelig paa Hertughatten. De tværdelte Skjolde, med rødt og Guld, vise Schwerinernes Mærke. Teksten lyder: Der var en stor Kamp, Kongen blev sejrløs og Hertug Otto af Lüneburg blev fangen og Kongens [Folk slagne].