Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/805

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
Den unge Kong Valdemar dør 1231. 777

gav den unge Konge med Samtykke af Faderen sin Hustru som Morgengave Odense og den sydlige Halvdel af Fyn. Men kun kort skulde dette Ægteskab vare, idet Dronning Eleonore døde i Barselseng den 28. August 1231. En endnu større Sorg skulde dog ramme Konge og Land, da paa Tremaanedersdagen derefter den unge Konge kom af Dage ved et Vaadeskud under en Jagt paa Refsnæs (28. November). Et sygeligt Barn, som Dronning Eleonore havde født, overlevede kun i nogle Maaneder sine Forældre. Alle de Forhaabninger, som det lyse Minde om Dronning Dagmar havde omstraalet, bleve saaledes sørgeligt lagte i Jorden.

VII. De økonomiske Vanskeligheder for Land og Folk efter Kongens Frigivelse. Kong Valdemars Jordebog, dens forskellige Bestanddele og disses Forstaaelse. Konunglef og Kongens Slægtgods. Kong Valdemars Forleninger og Bortgivelse af Jordegods.

Størrelsen af den Løsesum, som blev betalt for Kong Valdemars og de mange Fangers Frigivelse, giver kun et svagt Indtryk af, hvilke Byrder dens Udredelse kom til at koste Landet, hvilke Afsavn og hvilken Lammelse i al Virksomhed der blev en Følge deraf. Alle Stænder, høje og lave, fik det at føle, Skatter maatte kræves og Laan ydes. Kongens Venner og Slægtninge maatte hjælpe til, Dronning Ingeborg i Frankrig sendte saaledes i alt over 1000 Mark Sterling herop. Indirekte havde dernæst Begivenhederne paaført Kongen andre Tab. Den unge Grev Niels havde mistet sit Mødrenegods i Schwerin og maatte have Erstatning paa anden Maade. Der maatte gives Grev Albert af Orlamünde og andre Slægtninge, som havde mistet Forleninger eller ydet Krigshjælp, Gengæld ved Len eller Godsafstaaelse. Desuden voksede Kongens Sønner og Døtre til og maatte forsynes med Udstyr eller Medgift.

Dertil kom nu, at Danmark paa Slesvigerforligets Tid var forfulgt af andre Ulykker. Vi belæres herom af nogle Forhandlinger mellem Ærkebisp Uffe og {den romerske Kurie (1231). Danmark havde ellers været en af de mest trofaste Ydere af Peterspenge og anden Skat til Rom, men for Aaret efter Slesvigerforliget bevilligede Paven, at han vilde tage mod en Sum af i alt 1000 Mark Sølv fra de danske Gejstliges Side i Stedet for den skyldige Skattehjælp. Vi have haft de allerstørste Udlæg — skriver Uffe — da vi maatte tilbagekøbe vor høje Konge, flere Medbisper og næsten alle Landets

Danm. Riges Hist. I 98