| 798 | Kongens Højhedsret over Købstæderne. |
til en Strandkøbing, saaledes som en saadan By kaldtes i Modsætning til den i Landets Indre af Landsbyen fremgaaede Akselkøbing, til hvis Torv man kom paa Vognaksel. Langt mere end tidligere vare Byerne Handelspladser, hvad Navne som Købmandshavn og de tre Nykøbinger, der alle opkom i det 13de Aarhundredes Midte, vidne om; af Landsbyen Saxthorp opstod paa denne Tid Saxkøbing.
Endnu paa Kong Niels’ Tid havde Byerne været aabne Pladser, blot med Planker (Palisader) og Grave omkring, men Knud Lavard havde befæstet Slesvig, hans Broder Erik ladet en Mur og Vold opføre om Lund. Senere havde Svend Eriksøn omgivet Roskilde og Viborg med Jordvolde og Grave og Absalon lagt sin Borg ved Havn; mange andre Byer have sikkert gærdet sig paa en tilsvarende Maade.
Over alle Købstæder havde Kongen en særlig Højhedsret, og kun undtagelsesvis vare de underlagte en anden Overherre. For de fleste. Byers Vedkommende maatte en saadan Højhedsret allerede være begrundet i, at der tilkom Kongen et Tilsyn med alle Havne, han kunde ikke lade enhver fare ud og ind af Landets Porte, altsaa af samme Grund, som Kongen havde Højhedsret over alle betydelige Færgesteder, særlig Færgerne over Bæltet. Ogsaa Byernes Karakter af Fæstninger maatte bringe dem ind under Kongens særlige Magt. Endvidere var for alle Købstæder Torvet ligesom Hjertet, hvorfra det store Kredsløb i Byens Liv sattes i Bevægelse, og det Røre, som udfoldede sig her, krævede et Polititilsyn, som enten udgik fra Kongens Ombudsmand eller hvormed han i alt Fald maatte have Øje. For Byernes tætboende Befolkning, som desuden rummede mange indflyttede Bestanddele, maatte der gives Lovregler af en anden, i flere Forhold strengere Karakter end Retten paa Landet. Alle disse mange Forhold bevirkede, at Købstæderne vare underlagte Kongen, selv om den Grund, hvorpaa Byen opstod, oprindelig havde tilhørt Andenmand. Naar vi undtagelsesvis træffe Købstæder i privat Besiddelse, skyldes det sikkert alene en Overdragelse fra Kongens Side; dette var saaledes Tilfældet med Skovklosters Ejendom Nestved (S. 558) og Roskilde-Bispens By København.
Købstædernes Retsforhold og deres Styrelse havde i øvrigt ordnet sig ad Sædvanens Vej og med stiltiende Billigelse eller udtrykkeligt givet Tilsagn fra Kongernes Side under deres jævnlige Besøg i Byerne. Stundom er der ved et kongeligt Privilegium bleven givet
