| 820 | Mededsmænd. |
fordredes kun, at han tog fri, myndige, lovfaste Mænd til Medsværgende. Hvad Antallet angaar, var tolv som et Grundtal; i Jylland anvendtes saaledes i alle Sager Tylvter-Ed, hvad der vil sige, at den sagsøgte svor sammen med 11 andre. I de østlige Landskaber brugtes Tylvter-Ed i Sager om een Mark Sølvs Værd, for større Værdier krævedes to eller tre Tylvters Ed, ligesom Halvdelen eller Fjerdedelen af en Tylvt blev anvendt i Sager, der vare under een Marks Værd. Eden aflagdes paa den Maade, at den sigtede svor først og »bad sig Gud hjælpe og huld vorde«, at den Sag forholdt sig saaledes, som det af ham var hævdet, hvorpaa de elleve Mededsmænd med hinanden i Haanden svore i Række, »at han svor ret Ed og der var ej Men i«. Men hvis nogen af Mededsmændene nægtede at sværge, var Loven brustet for den sagsøgte og Sagen tabt.
Det var kendt fra tidlig Tid i Danmark, at man afgjorde Retssager ved Gudsdomme og særlig Jernprøve, men paa Valdemar Sejrs Tid var denne Afgørelsesmaade omtrent forladt i Landskaberne Vest for Øresund. Kun i Skaane holdt man fast ved Jernbyrden, men da Laterankonciliet 1215 forbød Præster at medvirke ved Gudsdomme, afskaffede Kong Valdemar dem ved en Forordning ogsaa i dette Landskab. Betingelsen for, at Jernbyrd kunde anvendes var, at Sagsøgeren ved sin egen Ed eller ved Vidners Ed havde bestyrket Sigtelsen. I øvrigt havde Kirken taget denne Bevismaade i sin Varetægt og ordnet dens Ceremoniel. Prøven kunde finde Sted paa tre Maader. Skudsjern skulde den anklagede bære ni Skridt, inden han kastede det fra sig, medens Prøven med Trugsjern bestod i, at den anklagede i en Afstand af tolv Skridt kastede Jernet i et Trug; faldt det udenfor, maatte han gentage Kastet, indtil det lykkedes. Skraa bestod i, at den sigtede med blottede Fødder gik over tolv glødende Plovjern. Efter at den sigtede, klædt i Vadmel, havde fastet ved Vand og Brød Mandag og Tirsdag, foregik Prøven om Onsdagen; hans Hænder eller Fødder tvættedes, og det paasaas, at han derefter ikke rørte ved sit Hoved eller sin Klædning for ikke ved Hjælp af Salve eller andre skjulte Midler at tilsnige sig et godt Udfald. Efter at Prøven var udført, blev Hænderne eller Fødderne indsvøbte og forseglede indtil Lørdag, da Forbindingen aftoges og de Gejstlige gav der.es Skøn, om Beviset var ført eller ikke.
En Afgørelsesmaade, som stadig trængte sig stærkere frem, var Nævnet i dets mange forskellige Skikkelser. Nævninger synes de
