| Straf for Tyveri. | 825 |
Tyveri: »om nogen i Hungers Aar stjæler Mad til sig eller sin Kone, idet ban ej ellers formaar at føde sig. da er den haard, baade for Gud og for Mænd, som lader ham hænge eller gør ham stor Pine«. Var det tagne under en halv Marks Værdi, straffedes Tyven med Hudstrygning eller med at brændes med Tyvsmærke, eller han blev Træl i Kongens Gaard. Naar Sagen ikke var aabenbar og naar den sigtede ikke tilstod sin Forbrydelse, men Sagen afgjordes ved Nævningers Kendelse, var Straffen for den, der fældedes, Igæld, d. e. Betaling af det stjaalnes Værdi, Tvigæld, d. e. det stjaalnes Værdi fordoblet, samt 3 Mark til Kongen.
Vi have set, hvorledes Rettergangen formede sig og hvorledes Straffe tildeltes. Her — som allerede ved Spørgsmaalet om, hos hvem den lovgivende Magt beroede — har det vist sig, at Kongen og hans Embedsmænd greb langt mindre ind i Samfundets Virksomhed end i Nutiden. Kongerne deltog selv kun i ringere Grad i den dømmende Virksomhed, om det end ofte hændte, at Parterne bad Kongen afgøre deres Mellemværende. Tingmændene selv fældede Afgørelsen eller lode en af Tinget udvalgt Kreds dømme. Blev der fældet en vitterlig urigtig Dom, kunde »Bispen og de bedste Bygdemænd« gribe ind. Ikke heller var Kongen den, der i første Række paatalte Forbrydelser, medens han dog traadte frem, naar der ingen ret Eftermaalsmand var. Tilseende med, at Paatale skete, var betroet Kongens Ombudsmand eller Bryde, ligesom de skulde paase, at Bøderne til Kongen bleve fastsatte og betalte.
Om Kongens Kald som en saadan øverste Tilsynsmand med Lov og Ret og som Samfundsfredens Vogter hedder det i Jydske Lovs Fortale: »Det er Kongens Embed og de Høvdingers, som i Landet ere, at overholde Domme og gøre Ret og frelse dem, der med Vold tvinges, saasom Enker og værgeløse Børn, Pilegrimme og udenlandske Mænd og fattige Mænd, dem gaar der tiest Vold over, og ej lade Ildværksmænd, de, der ej ville rette for sig, i sit Land leve, fordi han, naar han piner eller dræber Udaadsmænd, er Guds Tjenestemand og Lovens Vogter. Thi ligesom den hellige Kirke styres ved Pave og Biskop, saa skal hvert Land styres med Konge eller hans Retter [Ombudsmand] og værges dermed. Ere og alle, der i hans Land bo, skyldige at være ham hørsomme og lydige og underdanige og tjenende, hvorfor han er dem alle Fred skyldig«.
Paa Valdemar Sejrs Tid se vi Kongen omgivet af den Kreds af høje Embedsmænd, som senere i Middelalderen udgjorde Kongens
Danm. Riges Hist. I 104
