Side:De uden Fædreland 1906.djvu/131

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

117

og Eders Ovne vil vi slukke som smaa Lys og al Eders ld vil brænde som Spaan over et Baal.

Inderen tav. En let Fraade stod ud over hans Tænder:

— Eders Gud vidste det. Men I hørte ham ikke. Men nu vil Ravnene være over Eders Marker og Murene skal ikke staa, men være som Dynger af Grus.

Fyrst Chira tav og Joán vovede ikke at tale. Men tilsidst sagde han:

— Véd du da, I vil sejre?

Inderen sagde:

— Mænd sejrer. Er de Hvide Mænd? I har Kvinderne i Eders Aarer til at udbrænde Eders Blod.

— Og I? sagde Joán.

Prins Chira svarede:

— Vi har mange Hustruer for ikke at lægges øde af én. Eders Hjerte hænger altfor lavt i Eders Legemer. Derfor vil vi sejre.

Joán spurgte men ikke straks og han sagde:

— Tror du da, du vil opleve det?

— Fædrelandet vil opleve det, svarede Chira.

— Asien, sagde Joán.