142
Hr. Haagemester, hvis Pande et Øjeblik trak sig sammen til en Fold, sagde til Joán:
— Og „Operaen“ er selve Gravmælet over Frankrigs Dekadence.
Joán svarede, med samme fjerne Høflighed:
— Den huser dog et Par af Tidens største Kunstnere.
— Som synger Mester Bizots Operaer, sagde Hr. Haagemester, der vedblev at tale ret højt, mens Jean Roy, med Servietten op om Halsen, trommede i sit Bord med begge Hænder og den nordtyske Cellist gav sig til at lé.
Fyrstinden, der vilde tale ligesom for at dæmpe Højrøstetheden, vendte sin Stol halvt om mod Ministeren og sagde:
— Hr. Ministeren kender mig vist ikke igen, og Fru von Benckendorf har jeg aldrig været saa lykkelig at træffe.
Ministeren rejste sig halvt: Han havde straks genkendt Fyrstinden, sagde han og han forestillede sin Hustru, mens Jean Roy stod op af sin Stol og med sit Glas i Haanden gik henimod Ægteparret Bizot.
— Paa Frankrigs Mesterskab, sagde han og stødte sit Glas mod Hr. Bizots, mens to unge
