162
altid drager rundt, sér altid Latterlighederne, fordi vi aldrig helt forstaar de andres Art af Følelser.
Joán bøjede Hovedet og Fru Benckendorf sagde til Jean Roy:
— Jeg tror netop, det er saadan.
— Hr. Minister, sagde Jean Roy og hans stærke og glade Ansigt syntes pludselig træt, mens han slog sin Haand ud mod alle de udslagne Skitsebøger: Det, at man kan sé alt det — gør En hjemløs paa Jorden.
— Hver har sit Land, sagde Ministeren, til hvilket vi vender tilbage.
Joán lukkede Skitsebogen foran sig uden at vide det og de var paa én Gang alle blevet tause — da Jean Roy sagde:
— Ja, Mme de Stein er født i Rue de L’Abbé de L’Épée, og hun siger, at hun køber sig et Tag dér i Gaden for at dø dér.
— Kære Ven, svarede Mme de Stein: Det er aldeles ikke latterligt. Rue de L’Abbé de Épée ligger lige ved Luxembourg-Haven og der legede jeg som lille Pige.
Joán havde lænet Hovedet mod Væggen og
