Side:De uden Fædreland 1906.djvu/186

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

172

— Men man er jo ogsaa Gøglere.

Paa en Gang smilede Joán:

— Ja, Collyett, sagde han og stod op.

— Men de andre er det ogsaa, sagde Henry lidt heftigt.

— Maaske nok, sagde Joán: Men de spiller deres Roller bedre og de gør mindre Støj.

Australeren stod lidt:

— Ja, sagde han: det kan nok være.

— Men man bliver vel, hvad man er født til, sagde han.

Joan støttede et Øjeblik Albuen til hans Skulder:

— De er saa viis idag, Collyett …

— Men, Henry, der er dem, som er født vanskabte. Og de skulde hellere ikke være fødte.

Et voldsomt og hvidt Lys faldt ind paa deres Ansigter. Det var fra Standerne paa Perronen i Wien. Konduktørerne løb ud og ind og trak Kupéruderne ned, medens Dragerne kastede Plaider og Tasker og Kufferter og Pelse ind gennem Vinduerne. Passagererne løb ned ad Vogntrinene for at røre deres Ben paa den faste Jord, og Brudstykker af alle Sprog hvirv-