Side:De uden Fædreland 1906.djvu/239

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

225

— Det er min gamle Pige … hun er ogsaa fra Vejle.

— De er alle fra Vejle, sagde Gerda og smilede.

— Ja.

Og pludselig strakte Joan Haanden frem og slog an paa Klaveret:

„I Vejle er jeg født,
dér har jeg hjemme …“

— Aa, at De kan vore Sange, det er dejligt …

Joans Hænder faldt bort fra Tangenterne:

— Den sang jo min Mo’er, sagde han.

Gerda havde rejst sig.

— Ane fulgte med Moder derned, sagde Joán.

— Til Deres Fædreland.

Joán sad stille.

— Det er Ungarn, sagde Gerda og talte lavt ligesom han: der skal være saa smukt i Ungarn. Jeg havde en Fætter, der havde været i Ungarn.

Joan havde flyttet sig over paa Klaverstolen:


Herman Bang.

15