235
en Tankeforbindelse, maaske ogsaa blot for at sprede hans Sind — sagde hun muntert:
— Nu skal De se Stedet, hvor jeg er født … det er ikke stort.
Og hun lo.
Hun tog et Fotografi ned af Væggen — med et meget lille Hus: kun fire Fag og en Gadedør.
— Og de to Vinduer var Butiken, sagde hun.
Hun pegede paa Billedet:
— Det er min Mo’er, sagde hun: og det er mig, hun har paa Skødet.
— Og dér er Deres Søster, sagde Joán.
Lidt hastigt svarede hun:
— Ja, det er min Søster. Og hun blev ved:
— Min Mo’er var jo saa ung, da hun døde — lige, da vi var kommen herover i det nye Hus. Hun havde længtes saadan efter at komme herover, siger Fa’er. Men saa døde hun — bare fire Maaneder efter.
Joán talte ikke.
— Og Bedstemoder var ogsaa død som ung. Men Oldemoder, hun levede dem alle over. Hun levede, til jeg var ni Aar.
