261
Joán gik hastigt gennem Salen og aabnede den lille Scenedør.
— Nej, hvor er her nydeligt, sagde han.
Rummet bag Kulisserne var blevet til en hel Stue med store Lænestole og en Broncelampe og Blomster.
— Det er bare lidt Møbler fra min Stue, sagde Frøken Gerda: Der maatte da være lidt hyggeligt.
— Og „Skumringen“ har De hængt herover, sagde Joán, der pludselig saá Corots Billede, der foran sig, paa Væggen.
— Ja, jeg tænkte, at … mumlede Gerda.
Hun holdt inde og, forvirrede eller bevægede, havde de tiet et Øjeblik, da Erik Holstein stod i Døren:
— Godaften, Frøken.
— Ja, jeg har sagt til Joán, fortsatte han, at jeg kommer s’gu med over til Dem.
— Greven er saa velkommen, sagde Frøken Gerda og smilede, skønt hun i det samme Nu tænkte paa, at de allerede kom til at sidde meget knebent.
— Men jeg kommer først efter Bordet, sagde Holstein.
