Side:De uden Fædreland 1906.djvu/283

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

269

jo blevet Musikforeningen — men Kassen er mager. Min Mand er Formand og jeg er selv Exécuteur.

— Men Gerda er s’gu en Knop, raabte Tyksakken over dem alle, mens Lægens Frue sagde til Joán:

— Men nu faar vi da Programmet, som det er trykt?

Joán lo, idet Frøken Gerda igen kom frem i Døren:

— Nej, Frue, sagde han: jeg har forandret det Hele.

— Det har De da ikke? sagde Madame: Og vi Musikmennesker, som havde glædet os til Bach.

— Jo, jeg har, lo Joán; mens Damen i det blaa Liv sagde til tykke Larsen:

— Han er storartet, synes jeg.

— Fa’er, Fa’er, sagde Gerda Johansen ind i Støjen: det er Holcks fra Fiskedammen. Men de kan jo ikke komme med.

— Nej, nej, det kan de ikke, raabte den blaa Dame.

— Nej, nej, det er s’gu for silde, raabte Larsen.