281
som om Han der oppe lod det ske til sin gode Tid.
Der blev stille et Øjeblik, og de hørte Fru Raabel, der med Kandidat Ussing (som sad saare tæt op ad hende) talte om Mendelssohn.
— Ja, sagde Doktoren, der greb Lejligheden, ned mod Joán: vi spiller ham jo ofte i Foreningen. Vi maa jo, Hr. Greve, desværre holde os til den let forstaaelige Musik her paa Egnen.
— Og Ens egen Smag er dog nærmest Césare Franck, sagde Fru Raabel, der uafladelig brugte en haandmalet Vifte: Men det maa jo forblive Ens private Fornøjelse.
— Vi kan jo ikke alle være uddannede, Fru Raabel, sagde Fru Lorentzen over Bordet.
De to Damer smilede til hinanden, til Fru Raabel lidt brat vendte tilbage til Mendelssohn, og talte om Kapelmusikus Green og Koncertens Finale, han havde spillet ifjor i Foreningen:
— Det var en herlig Musikstund, sagde hun.
Joán strakte Hovedet lidt frem og sagde:
— Det er den, Frue, jeg spiller iaften.
Gerda havde bøjet Hovedet:
