311
og Landstederne. Fru Raabel havde jo haft sine lyseste Dage dér, hos sin Onkel, Etatsraaden, ved Springforbi, hvor hele Huset var fuldt af Musik.
Men Fru Jespersen, der dog selv var Københavner, forsvarede Jylland:
— Aa nej, aa nej, maa jeg be’ om Jylland … jeg véd ikke … men Jylland er saa stort. Det hænger sammen med Verden … og saa sér man saa langt, helt ud til Lyngen.
— Nej, der er ikke noget dejligere, sagde hun: end at staa paa „Bjerget“, naar Solen er gaaet ned.
Joán havde smilet:
— Og, sagde han og talte til Gerda: hvor synes De, der er dejligst om Sommeren?
— Jeg, sagde Gerda (og maaske havde hun ikke hørt ret meget af, hvad der var talt) … jeg … jeg synes, det er kønnest, naar Mosekonen brygger.
Hun tav et Nu:
— For saa tænker man paa saa mange Ting … eller man tænker slet ikke.
Joán havde nikket:
