348
Joán havde læst paa Orkidéernes Kort:
— Med vor Tak. Fra Bestyrelsen.
— Hvor lille Haandskriften var og ligesom tøvende. Men hvert enkelt Bogstav smukt.
— Den er fra Bestyrelsen, snoede Hr. Jensen sig.
— Og den her fra Fru Raabel, sagde Holstein og tog tre Hyacinter, som var ombundne med et Bastbaand.
Joán stod endnu med Orkidéerne i sin Haand, da Døren gik igen:
— De sad stille, lo han til Købmanden. Men det var Frøken Gerda, som hans Øjne traf.
Men Købmand Johansen gik hen imod Joán og sagde, mens han tog hans Haand:
— Det var herligt, Tak.
Der var noget i Mandens Stemme, der fik Joáns Kinder til at sitre et Øjeblik.
— Det var dejligt, sagde Erik, der slet ikke kunde faa Stemningen af sig igen.
Købmanden og Erik begyndte at tale med hinanden, mens Joán sagde — og han havde vist sét paa hende hele Tiden —:
— Frøs De dernede, Frøken?
— Jeg? aa nej, sagde Gerda — mens hun
