Side:De uden Fædreland 1906.djvu/406

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

392

— Naar blot hun maa blive lykkeligere end Husets andre Børn.

— Er det Dem, Gerda? Fru Jespersen vendte sig.

Frøken Gerda stod paa Dørtærskelen og sprøjtede med sin Refraichisseur.

— Det er en Sygdom, Gerda, med Deres Sprøjten, lo Fru Jespersen.

Men Joan havde strakt Hænderne imod hende:

— Gi’er De mig en Smule?

Gerda gik langsomt frem og stænkede Eau de Cologne ned over hans Hænder.

— Nej dog, stænk ham i Ansigtet, sagde Fru Jespersen: det kan da mærkes.

Gerda løftede Flasken og den fine Regn faldt ind over Joáns Kinder.

— Tak, Tak, sagde han og saá ind i hendes lille Ansigt.

— Nej, nej, det svider i Øjnene, raabte han og han gned dem med de fugtige Hænder, saa Øjnene sved endnu mer.

— Ja, Fru Jespersen lo: men noget efter bliver de saa klare.