422
Drengen … for der kommer vist no’en Expres-Meddelelser fra den Kant.
— Men hvad er der da med ham? spurgte Joán.
— Véd s’gu egenlig ikke, sagde Holstein og aabnede en Bræddedør: da han var tilsøs, kunde han ikke holde det ud og nu, hvor han er tillands, gør han Dumheder, fordi han ikke er tilsøs.
— Her er s’gu det Allerhelligste, sagde Erik og stillede Lygten fra sig: Sé, gamle Ven — det er Oxehoveder … og der er Flaskerne.
Erik pegede paa de lange Hylder hvor, oppe og nede, Flaskerne laa, Flaske ved Flaske, med deres fremstrakte Halse.
— Hva’ du, sagde han: ja, det er storartet.
— Men du er helt bleg, fortsatte han og han aandede selv tungt ud: Ja, Luften kan nok slaa En.
Han skubbede Læberne frem ligesom betænksomt og sagde:
— Det er vel osse Luften her, der har „slaaet ind“ i Familien.
