427
…. Gæsterne havde holdt op at spise, og de gik snakkende ud og ind. Alle Stuer var fulde af Cigarrøg.
Joán gik ind i Spisestuen, hvor Gerda stod og stillede Glas paa Bakken. Hun saá dem vist ikke selv, mens hun stillede dem, Glas ved Glas, med deres brede gyldne Kanter.
— Hvad tænker De paa, Frøken Gerda?
Gerda saá ikke paa ham:
— Nu tænkte jeg paa Deres Mo’er, sagde hun.
Joán stod lidt:
— Jeg tror, De tænker paa for mange tunge Ting, sagde han.
— Tunge? gentog hun.
— De er saa skræmt inde i Dem, sagde Joán og de talte med samme Stemmer.
Gerda nikkede — en Gang.
Og Joán sagde, og hastigt:
— Og alt det — — skulde De bryde ud af — — — og bort fra.
Frøken Gerda havde krammet om Glasset.
Men som om han havde sagt alt for meget
