32
Og lidt efter sagde han — og vidste maaske ikke selv, at han talte —:
— Hvor man er født, dér maa man begraves.
Joán hørte ikke mer. Hans Drengehjerne var pludselig igen sprungen over til Simon — at Faderen havde ikke sagt Goddag til Simon.
Men han drejede Hovedet igen. Dér alleryderst, bag Krattet, var Smuglernes Huse. Der var saa smaa Vinduer i alle de Huse.
— Hvorfor rider vi aldrig forbi Smuglernes Huse? spurgte Joán.
Faderen svarede ikke.
Og paa én Gang plumpede det ud af Joán:
— Josef si’er, Smuglerne ta’er de smukkeste Kærester.
Faderen vendte sig:
— Jeg har jo sagt dig, du maa ikke være i Stalden.
— Ja, sagde Joán spagfærdigt.
Men lidt efter sagde han, maaske for at komme bort fra Josef og Smuglerkæresterne:
— Peter Georgewitschs Hus er stort. Og han saá ned paa Peter Georgewitschs Hus, der
