503
— Og nu synger de lige til Grænsepælen og saa bli’er det hørt af Gendarmen — — og saa chikanerer han dem … en anden Gang.
Joán svarede ikke.
Men Erik fortsatte:
— Men forhaabenlig døer de med de danske Hjerter i Behold og bliver ikke stillede overfor „Afstemningen“ — —
— Forhaabenlig? sagde Joán og vendte sit Hoved.
— Ja, sagde Erik og vilde le: For de fleste er jo Agrarer.
Joán havde vist ikke forstaaet ham. Mens Sangen døde hen over Marken, gik de tavse.
— Lad os gaa op paa Bjerget, sagde Joán.
De gik hen over Stien. Himlen var endnu blaa og mange Stjerner var der fremme.
— Det er næsten som en Efteraarsnat, sagde Erik.
Joán svarede ikke. Maaske huskede han de tusinde Ting; eller han havde maaske allerede begravet det alt.
De kom op paa den lille Bakkes Rand. De saá kun saa kort i Mørket.
