Side:De uden Fædreland 1906.djvu/521

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

507

Han fandt ingen Ord, kun hans Navn. Men en Stund efter sagde han sagte:

— Og spille vil du ikke mer?

— Nej, sagde Joán og talte atter roligt: dette var min sidste Rejse og idag er den forbi.

— Men hvorfor?

— Fordi jeg har hørt en Større.

Erik saá paa ham:

— Og du vilde være „den Største“?

— Nej, men den anden spiller om det Større.

— Om hvad?

— Han spiller en ny Jubel.

Erik blev ved at sé paa ham — som den, der ikke forstaar.

Men Joán sagde kun:

— Han sprængte over Tjørnehækken.

Mørket laa over dem som Kaaber, der skjulte deres Skikkelser.

— Men hvad vil du da nu?

Joán svarede frem fra Mørket:

— Vi maa blive paa Øen og dø paa Øen — alle vi, der hedder Ujházy.

Men Erik sagde og hans Røst sitrede: