190
Simon! Denne Mand hedder Silfax! Jeg ser paa Deres Bevægelse, at De kender ham! Tal da, hvem er denne Silfax?«
Dette Navn, Silfax, vakte en hel Række Minder hos den gamle Formand.
Det var nemlig Navnet paa den sidste »Pønitent« i Dochart-Gruben.
Tidligere, inden Sikkerhedslampen blev opfundet, havde Simon Ford kendt dette halvvilde Menneske, hvis daglige Arbejde var, under stadig Livsfare at fremkalde mindre Eksplosioner af Kulgassen. Simon havde set dette mærkelige Væsen krybende af Sted paa Bunden af Gangene, altid ledsaget af en umaadelig Harfang, en Slags kæmpemæssig Natugle, som hjalp ham med hans Arbejde, idet den tog hans Fakkel i Næbbet og fløj op i de Luftlag, hvor Silfax's Arm ikke kunde naa op. En skøn Dag var denne gamle Mand pludselig sporløst forsvunden, og sammen med ham en lille fader- og moderløs Pige, der var født i Kulminen og ikke havde
nogensomhelst anden Slægt end den gamle Silfax, der var
- ↑ Se Noten Side 54
