47
Sjælevandringen.
der gik en So med sine Smaa;
og hvilken So var nu den rette? —
see, det var ikke let at gjætte!
Men Bumbo havde bedre Ho’de,
end Nogen troede,
og i en Fart
blev det ham klart,
at Grisen, der blev født ifjor,
var voxet op og bleven stor.
Han gav sig derfor til at lede
iblandt de store, tykke, fede,
fuldvoxne Svin — og see — dernede
paa Engen, tæt ved Højens Fod,
midt i en Kreds af disse stod
der netop et
særdeles fedt,
sidbuget, hængeøret, fleskehaget
og kulsort Svin, som i det Hele taget
i Miner, Gang, og Haar og Hud,
saa ganske velærværdigt ud.
Da Bumbo nærmed sig, begyndte
det strax at grynte —
det var ham nok! Han raabte „Ja,
der har vi ham! Det er Papa!
Organet røber ham alene —
Nu er jeg ganske paa det Rene.“
Og flux fik han sin Bue fat,
men neppe mærked Dyret, at
