Side:E Brandes Lykkens Blændværk 1898.djvu/66

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

V.

Den Mand, der kom ind i Stuen, saa’ ualmindeligt gnaven og bidsk ud. Tresindstyve Aar gammel haltede han frem paa et stivt Ben. Gigten sad ham i Kroppen. Han havde været Løjtnant i den danske Marine og siden faret til Koffardis som Kaptejn, da han Gud hjælpe sig ikke kunde holde ud ligesom de andre Idioter at sejle mellem Korsør og Kiel uden anden Beskæftigelse end den at læse Brevkortene ombord. Han havde tjent sig Penge paa sine Farter og engang været gift med en udenlandsk Skønhed, som var død for mange Aar siden. Nogle sagde, at han havde slaaet hende ihjel, fordi hun koketterede med hele Besætningen fra første Styrmand til Kahytsdrengen; andre sagde, at han kun havde været