141
JOACH. DAN. PREISLER.
Protektion, sikker paa at avancere til Mandarin med de reglementerede Knapper, forlod Embedsbanen, denne de Danskes Vej til Ros og Magt. Det kunstneriske Hang og Uafhængighedsfølelsen har øjensynligt ikke alene være grundet i hans Naturel, men er blevet udviklet af Omgivelserne.
Han lagde tidligt usædvanlig Begavelse for Dagen. Fire Aar gammel kunde han tale Fransk; Dansk og Tysk vare ham i lige høj Grad Modersmaal. Som Voksen skrev han lettere Tysk end Dansk, uagtet han dog som Skuespiller til Fuldkommenhed mestrede vort Sprog. Han lærte smaa Digte udenad, fremsagde Taler ved Fødselsdage, var i det Hele Vidunderbarn. Hans musikalske Opdragelse blev omhyggelig plejet, han sang allerede som Dreng med ved Koncerter, spillede Klaver og Violin med stor Færdighed, og sidenhen blev han ogsaa Akkompagnatør i Orkestret, paa samme Tid som han var ansat som Skuespiller.
Da han var femten Aar gammel, fik den Huslærer, til hvem hans Undervisning var betroet, Embede, og det besluttedes derfor, eftersom han dog var bestemt til Student og Teolog, at han skulde høre Forelæsninger ved Universitetet. Først Sekstenaarsalderen gav Ret til at absolvere Artium. I den Autobiografi, som Preisler under Navnet Ferdinand Braun har udgivet, skriver han herom: »Som en undselig Fremmed udsendtes den hidtil saa sædelige og flittige Ferdinand af sine Forældres Hus, hvor der kun kom en udvalgt Kreds af Venner, hvor man skattede Religionen men ikke tilbad den bigot, hvor man behandlede de lavere Stænder venligt og ikke ydmygede sig for de højere, hvor Forstanden blev uddannet hvert Øjeblik, hvor Klopstock, Cramer, Gerstenberg, Stolbergerne, Claudius og lignende
