Side:Fattigfolk.djvu/177

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

169

dags, og jeg vilde sige Dig det, at hvis Du skulde komme i Forlegenhed, saa kan Du komme til mig. Vil Du love mig det?“

„Jeg si'er Fruen saa mange Tak, men jeg haa­ber ikke, det skal gaa saa galt.“

Den gamle Frue rystede paa Hovedet og gik stille ind i sin Stue igen.


*


Om Lørdagen flyttede Elin. Hun kom til at bo i den søndre Bydel hos en fattig gammel Kone, som hun kendte, og Gottfrid betalte otte Kroner om Maaneden for hende. Om Dagen gik hun og syede Kjoler hos en Syjomfru. Der havde ikke været nogen Plads i Skjortemagasinet.

Da hun vendte tilbage, dér op til Bakkerne, til den Egn, hvor hun havde boet hele sin Barn­dom, hvor hun havde sagt Farvel til sin Mo'er, og hvorfra hun var flyttet for at prøve paa selv at arbejde sig frem i den store, larmende Verden dér nede, da følte hun sig underlig til Mode. Hvad havde hun vundet? Hvad var der blevet af hende? Og hvordan var hun egenlig kommen til at synes om ham?

Hun grundede og grundede derpaa, og det forekom hende stadig mere og mere underligt. Først havde hun syntes om ham, fordi han gav hende saadanne kønne Sager. Hun havde holdt meget af at gaa fint klædt, og hos Siverts havde