— 46 —
Syvende Capitel.
Ludvig den Fjortende forvandler sig i en Tomme-liden fra Sirius. — En poetisk Vægter. — St. Peder vil overraske Læserne med sin Nærværelse. — Livets og Dødens Port.
Der var altsaa nu ikke Andet for, end at spadsere over Broen; det gjorde jeg, og stod nu mellem de parallele Linier, Volden og den snorlige Reberbane danne. Kronen var kappet af alle Træerne, og dette bidrog ogsaa sit til, at det Hele fik et stivt, mathematisk Udseende. Det forekom mig, som var jeg flyttet tilbage i Ludvig den Fjortendes Tidsalder og stod ved en af Alleerne i Versailles. — Træerne med deres afstumpede, besneede Kroner syntes mig et Geled stive Hofmænd med Allonge-Parykker. Høit oppe paa Himlen hang en majestætisk, uveirssvanger Sky, den var mig et levende Billede paa Frankrigs Ødelægger, som Smigrerne kalde Ludvig den Store. Ogsaa han stod i Afstand majestætisk og prægtig, men nærved var det den kolde, truende Uveirssky, der bragte Storm og Ødelæggelse over Alt, hvad der var under den. Forbi er Ludvigs Herlighed, men hans Navn vil evig staae med blodige Ziffre paa Revolutionens Minde-Støtte.
Idet jeg saaledes stod og stirrede paa den sorte Sky, der steg mig mere og mere hen over Hovedet, forekom det mig, at min Ludvig den Fjortende forandrede Udseende og fik ordenlig en menneskelig Skikkelse. Han
