— 78 —
de andre Beboere nogle sande Kjæltringer. Jeg veed ikke, hvordan det var, men med eet kom jeg til at græde med alle de Andre, men saa mærkede jeg, at de Herrer Forfattere havde, ligesom Svalerne, Rede oppe i Fjeldkløfterne og kastede os stødt Peber og spansk Tobak i Øinene; jeg skyndte mig derfor afsted igjennem "Gallerie schrecklicher Menschenschicksale", hvor jeg nær var falden over Spiess, der laae saa lang, han var, i Gangen og malede op; saaledes kom jeg ind paa det Overnaturliges Gebet. Ak! jeg sprang fra Dynen i Halmen, her saae det endnu gyseligere ud. Her herskede evig die Gespensterstunde, Klokken blev bestandig ved at slaae 12, og Stormen tudede i de gamle Kaminer. Den vilde Jæger foer hen over Bjerg og Dal og istemmede sit frygtelige "Villevau!" — Jeg saae de tolv sovende Jomfruer og talte med den lille Peter, der vilde forføre mig til at røve dem alle tolv, men jeg kjendte ham nok og spadserede derfor af ind i en Sidegang, men mærkede her en utaalelig Stank, der kom fra en stor Sal i Nærheden; det var Sygestuen, hvor især de Patienter befandt sig, der havde den af Christian Wilster omtalte Genie-Feber[1].
Her kunde jeg ikke holde det længe ud og søgte derfor tilbage til Hovedgangen, hvor jeg snart kom ind i Forsalen til de gamle classiske Digtere. Til det Indre, hvor de ægte Old-Malerier stode, maatte man have den græske og latinske Nøgle, og saaledes var det kun Ind-
- ↑ See Nye Hygæa af Dr. Otto.
