101
Hans og Trine.
om, at Trine — som overhovedet alle Byens fattige Piger — pønsede paa at forlokke hendes Hans. Det var i det hele blevet hendes fixe Idé (der aldrig lod hende Ro), at Sønnen paa alle Sider var omgivet af Snarer, beregnede paa at komme i Besiddelse af de sytten hundrede Kroner, der foruden Hus og Have udgjorde hendes Ejendom, og som hun i fem forskjellige Sparekassebøger havde anbragt i ligesaa mange Sprækker og hemmelige Rum omkring i Huset.
Nu skulde det hændelsesvis ikke vare længe, før hun i dette Tilfælde fik sin Mistanke bestyrket.
En Nat, hun laa vaagen i sin Seng af Værk i det ene Ben, hørte hun pludselig et Vindue blive aabnet ovre paa den anden Side af Gaden og lidt efter et Par Træsko, der forsigtig fjærnede sig.
Skjønt Benet smertede hende, saa hun var nær ved at faa ondt, stod hun dog øjeblikkelig op og humpede saa godt hun kunde hen til Vinduet for bag Gardinet at kigge ud.
Over Gaden laa imidlertid Mørket saa tykt, at hun end ikke kunde skimte sit eget Havestakit. Men paa Lyden mente hun at
