13
Knokkelmanden.
Uro i Blodet hertil, og i det hele skete der ikke store Forandringer i deres Livs daglige Gang.
De anskaffede sig et rødmalet Klædeskab til Stuen, og Simon fik en ny Hat — hvortil han højlig trængte. Ogsaa blev det stampede Lergulv i Sommerens Løb brudt op og erstattet af et Bræddegulv, og i Stedet for de sædvanlige Kartofler med Meldyppe fik de nu oftere Sulevælling, Ærtegrød med Mælk, Stegeflæsk eller endog Klipfisk med smeltet Smør. Men ellers forblev alt ved det gamle, og nede i Sengehalmen gjorde den røde Pung sig allerede tyk af det første lille Indskud til Sparebanken.
Men ud paa Høsten følte Ane sig paa en Gang mindre vel, end hun plejede; og en Dag, hun stod paa Læsset og lagde Slodhalm, trykkede hun pludselig Haanden ind i Siden, idet hun undertrykte et lille Skrig.
«Vent lidt,» fik hun hurtig presset frem mellem Tænderne ned til Simon, der stod under og stak op.
«Hva' ska'r?» spurgte han og sænkede Tyven.
