Side:Freden, Komedie af Aristofanes.djvu/33

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

27

Freden.

Tumult (kommer).

O vee mig Stakkel, vee mig! vee mig tusindfold! 280

Krig.

Naa? bringer Intet du?

Tumult.

Ja men Lakonerne
har ogsaa mistet deres Morterstøder, ja!

Krig.

Hvorledes, Skurk?

Tumult.

Jo da de havde udlaant den
til Andres Brug i Thrake, misted de den der.

Trygæos (afsides).

Ha herlig gjort, I Dioskurer, ypperligt![1] 285
det nok gaaer godt. Ja fatter Mod, o Jordens Børn!

Krig.

Tag nu det Tøi og bring altsammen bort igjen!
Nu gaaer jeg ind, saa gjør jeg mig en Støder selv.

(Begge gaae.)

Trygæos.

Nu kunde passe sig ret vel hint Datis' Qvad,[2]
som lallende han sang i Middagsstundens Ro: 290
„Jeg glæder mig og jubler mig og fryder mig!”

  1. Dioskurerne (Kastor og Polydeukes) vare Spartas Skytsaander.
  2. Datis, Persisk Feltherre, hvis slette Græsk var bleven et Mundheld.