44
Freden.
Trygæos.
Saa skal du faae en Ufærd, du,
at du bagtaler hende saa! hun elsker ei
den Digter, som benytter Thingets Floskelsprog.[1]
Chor.
Af Vedbendkrandse, Drueperse, brægende Lam,[2]
opkiltede Piger, ilende til Mark og Skov, 540
beruste Terner, Krukken lystig væltet om,
og mange andre gode Ting.
Hermes (pegende paa Choret).
Betragt engang,
hvordan de nu forligte Byer tale med
hverandre frit og lee af Hjertens Grund,
skjøndt hvert et Ansigt er jo tilredt grueligt, 545
og Hvermand er med Bind og Plaster heelt besat.
Trygæos.
Men see! betragt nu og Tilskuernes Ansigtstræk,
saa kan du deraf kjende deres Haandværk.
Hermes.
See!
ja seer du ikke ham, den Hjelmbuskmager hist,
som river Haaret af sig? — og Høtyvsmeden der, 550
han fiser Sværdfeieren lige i Næsen, see!
